tirsdag den 3. november 2009

Vi prøvede da!

JA! At tage en saree på er virkelig en udfordring. Det er ikke noget man bare lige gør! Deter i hvert fald konklusionen jeg er nået frem til efter i dag!
Kirstine og jeg havde bestemt, at vi ville bære sareer på arbejde. Vi har efterhånden haft sareer på en del gange, og mente, at vi hurtigt kunne hoppe i sådan en lille sag. Derfor brugte vi 10 minutter på at komme på sareerne inden vi tog på arbejde. Faktisk var vi ret stolte af os selv og det resultat vi var endt ud med. Glæden varede dog kort, for da vi trådte ind i computerklassen kiggede Latha (en af kvinderne fra kurset) på os, smilede og bad os derefter om at komme med hende ind i rummet ved siden af. Resultatet var tydeligvis ikke tilfredsstillende! Efter nogen tid havde Latha pakket os ud og derefter ind i det lange stykke stof. Vi forslog Latha, at hun skulle være vores personlige saree-hjælper, hvilket var en idé hun var helt med på. I hvert fald grinte hun højlydt og sagde "Thank you, thank you!". Da vi var færdige måtte vi begge indrømme, at resultatet nu var noget bedre end det vi først var endt ud med. Nu var det faktisk muligt at bevæge sig rundt i sareen og senere på dagen kunne vi løbe rundt med børnene! Det eneste, der er tilbage og sige er vel; "Vi prøvede da"!

1 kommentar:

  1. Hej Christina og Kirstine

    Fedt at læse, hvad I oplever. Jeg er fra international udvalg i KFUM og KFUK. Jeg skal hilse fra udvalget og sige at vi synes det er så dejligt at vide at der to volontøre hos vores partnere.
    Håber I nyder alle oplevelse og tager udfordringer med oprejst pande.
    Vi fryser også herhjemme;-)
    De bedste hilsner og tanker fra Laura Danielsen (international udvalg)

    SvarSlet