torsdag den 19. november 2009

Som at träde ind i en vestlig verden!

Overskrifen for dette indläg beskriver meget godt, hvordan det var at komme til Bangalore, som er den "hotteste" by i Indien. Man er ikke i tvivl om, at denne by er under enorm indflydelse fra Vesten. Bangalore er centrum for softwareteknologi og IT, hvilket er med til at göre byen til en af de rigeste, hvis ikke den rigeste by i Indien. At folk her har penge viste sig i noget sä simpelt som trafikken. Pludselig sä vi masser af biler pä vejene, fordi folk her faktisk har räd til at köbe en bil.När vi tidligere har rejst rundt, har vi väret vant til at folk har stirret pä os, fordi vi er hvide. Denne stirren fik vi en pause fra i Bangalore, hvilket var enormt rart! Det var dejligt endelig, at kunne gä rundt pä gaden uden at föle, at man tiltrak sig alles opmärksomhed.

Noget af det förste vi sä, var MG Road (Mahatma Gandhi Road) som er mainroad i byen. Det er her alle de store butikker som Levis, Fred Perry, Lacoste, Samsung, Gucci osv osv ligger. Pga de store butikker og folks päklädning, kom vi hurtigt til at föle os ret usorinerede og slaskede, som vi gik der i vores afslappede töj. Vi er vandt til at indere gär i saree, tunika og lungies, sä det var en kämpe omvältning lige pludselig at väre omgivet af indere i cowboybukser, miniskirts, stövler og smarte toppe! Mange af dem var langt mere tjekkede i töjet end man ser det i Europa. Pludselig fölte vi os, selvom vi er vesterländinge, ret malplacerede i dette centrum af mode og penge! De kvinder vi sä i sarees kan nästen tälles pä èn händ! Det var virkelig surrealistisk at träde ind i denne vestlige oase midt i det ellers sä traditionelle Sydindien!

Vi valgte dog at udnytte situationen til at fä lidt vestlige mad indenbords! Vi fandt os en Pizza Hut, hvilket var til stor tilfredshed for os alle! :) Det var dejligt lige at fä hvilet smagslögene fra den stärke mad i et par dage.


Dagene i Bangalore gik med at se byens servärdigheder, bl.a. en stor blomsterpark, templer, et palads og de store shoppingcentre! Det var dejligt endelig at kunne fä köbt en helt almindelig t-shirt, hvilket har väret fuldständig umuligt at opstöve i Madurai og omegn! Den sidste dag i Bangalore böd ogsä pä biograf og besög pä en indisk heavy metal bar,- ja tro det eller lad väre, det findes faktisk her i Indien, hvor märkeligt det end lyder! :)


Efter 2 dage i Bangalore tog vi videre til den enormt smukke by, Mysore. Selvom denne by lige som Bangalore er präget af Vesten pga de mange turister, der valfarter til byen for at de det smukke palads, sä kan man allligevel godt fornemme, at byen ikke har den samme pulserende rytme som Bangalore. Vi besögte det smukke royale palads midt i byen, hvor en del af den kongelige familie i Karnarkata stadig bor. Som vi gik rundt i og uden for paladset var det som om, at man kunne fornemme, hvordan stemningen har väret dengang de store Maharajaer styrede landet. Dengang der stod elefanter overalt i paladset. Dengang der var liv pä markedet i paladsgärden. Dengang luften var fyldt med duften fra de stärke krydderier!


2. dag i Mysore lejede vi en chaufför, som körte os op pä en bjerg lidt udenfor byen. Her kunne vi nyde en fantastisk udsigt, se en af Indiens störste Nandier (Guden Shivas ridedyr), og se en enorm folkeskare udenfor templet, fordi Kanarkatas präsident var pä besög.

Pä vores tur tror jeg for alvor, at det gik op for mig, hvor mange kulturelle og sproglige koder vi hver dag skal knäkke. Pä togstationen forstod folk ikke, at man sagde "Madurai" med mindre man lagde trykket og det lille rul med tungen det helt rigtige sted. Pä samme mäde er det när vi i Madurai skal forklare folk, at vi arbejder i slumkvateret Muthupatty. Vi kan stä og sige "Muthupatty" pä 10 forskellige mäder, men hvis ikke vi rammer trykket helt perfekt, hjälper det ikke! Heldigvis er vi efter snart 3 mäneder her i Indien ved at have knäkket en hel del af de koder, der skal til for at hverdagen kan fungere.

Nu er vi sä tilbage i Madurai og "hverdagen", hvis man kan kalde det det, er igen igang. Jeg föler virkelig, at vi er ved at väre rigtig tätte pä mange af börnene, og jeg bliver lidt trist ved tanken om at skulle forlade dem et par dage efter den 24. december! De er efterhänden blevet som smäsöskende for mig og det bliver märkeligt at skulle undväre de mange smil hver dag!
Lige nu er Kirstine og jeg igang med at läre 10 af de äldre elever en dans. Det gär faktisk rigtig godt med at läre dem dansen, ogsä selvom mange af isär drengene ikke har ret meget rytme i kroppen. Det bliver fedt at skulle vise dansen til juleafslutningen den 10. december!
Vi danser til Nik og Jay, selvom jeg efterhänden har fäet en del kommentarer om, at det er direkte ondt at give börnene det indtryk at Nik og Jay er dansk musik! Det kan der väre noget om, men faktum er, at de synes det er en god sang, og det er jo det vigtigste ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar