Tid, legetøj og whitening-effect!

Jeg har kun været i Indien i 20 dage, og alligevel føles det som om, at jeg har været her i meget længere tid. Nogen dage føles utroligt langsomme. Andre gange er der gået 4 dage uden, at man opdagede det. Det afhænger alt sammen af, hvor meget man laver, hvad man oplever og hvor stort savnet til folk hjemme er den pågældende dag.

Dagen i dag vil aldrig indeholde det samme i morgen! Det er det fantastiske ved at være her i Indien. Man ved aldrig, hvad dagen kan brimg. Man ved aldrig hvad man ser rundt om det næste gadehjørne. Man ved aldrig, om der vil være en demonstration uden for hotellet den aften man har tænkt sig at gå tidligt i seng. Man ved aldrig, hvilken leg børnene i lektiecafeén vil lege den pågældende dag. Man ved aldrig hvornår kvinderne i lektiecafeén vil tilbyde én at få lavet henna på hænderne. Hele tiden er der nye tilbud man kan tage imod, nye smil man kan gengælde, nye ord at lære.

Det er mærkeligt, men samtidig utroligt befriende at opleve, at dagene er så forskellige, når man i 3 år har gået i skole fra 8-15 og ladet dagene passere forbi, fordi de alle mere eller mindre var ens. Jeg tror, at det er sundt for mig at opleve dette afbræk fra en normal dansk hverdag! Det vil forhåbentlig hjælpe mig til at sætte mere pris på de små ting når jeg kommer hjem.

I tirsdags fik børnene i lektiecafeén det legetøj som vi havde med til dem fra Danmark, og som LEGO havde sponsoret. De blev utroligt glade for legetøjet og kastede sig nærmest oven i hinanden for at få fat i lige netop det stykke legetøj de havde udset sig!
Selvom legetøjet hovedsageligt bestod af bamser, heste og små dukker som forestillede prinser og prinsesser med dertilhørende kjoler og kroner, så var drengene lige så vilde med legetøjet som pigerne. Nogle af drengene sad koncentrerede og puttede prinsessekjoler på dukkerne. Det var et fantastisk syn! Gang på gang kom piger og drenge hen og prikkede os på skulderen og sagde "Super, super", "Beautiful" og "Very good!" mens de smilede over hele ansigtet. De havde aldrig set sådan noget legetøj før, hvilket også forklarer de julelys de havde i øjnene :)

Vi er efterhånden kommet ret godt i gang med arbejdet på lektiecafeén. "Knock, knock Beef" er gået rent ind hos dem, og vi har også haft held med at lege "Sæt halen på grisen" med dem. Når vi kommer lidt længere hen, har vi lovet at lære dem at danse. Det skal nok blive lidt af en udfordring, men der er ikke andet for end at kaste sig ud i det! Forleden dag mente kvinderne på computerkurset også, at vi skulle lære dem at danse "dansk dans". Kirstine og jeg var begge ret blanke og vidste ikke lige, hvad vi skulle finde på, for vi har ikke den samme tradition som de har med fx tamil-dans! Vi endte dog ud med at lære dem at danse "Åhh Susanne, vil du gifte dig med mig?". Det gik udemærket, og jeg tror, at kvinderne opdagede, at de nok ikke skal sætte store forventninger til vores danseundervisning :P


De sidste par gange vi har gået på gaden, har vi oplevet, at helt almindelige mennesker stiller sig op foran os, rækker hånden frem og tigger om penge. Det er en mærkelig oplevelse når en dame, som selv er på shopping, begynder at tigge os om penge bare fordi man er hvid. Selvom jeg stille og roligt vender mig mere og mere til den særstatus vi får pga vores hudfarve, så bliver det aldrig noget jeg kommer til at acceptere fuldstændig. Men det er ikke kun mellem inderne og os, der bliver gjort så meget ud af det. Det er lige så meget blandt inderne selv. Overalt er der fokus på hvor lys ens hud er. Jo lysere hud, jo højere status. Det er ren racisme! Hudtonen har indflydelse på kaste, ægteskab og status i samfundet. Hvis ikke vi ser godt efter hvad vi køber, så kan vi hurtigt få en creme med whitening-effect med hjem. Whitening-effect er overalt og det er ikke overdrivelse når jeg siger, at 8 ud af 10 reklamer i tv er reklamer for diverse hudprodukter med whitening-effekt.

Stille og roligt bliver Madurai større og større! Min horisont bliver udvidet for hver dag der går! Fra lørdag morgen til mandag eftermiddag skal Kirstine og jeg på tur til et flot naturområde. Det bliver dejligt at komme lidt udenfor Madurai og se den indiske natur :)