Den første tid her i Indien har været fyldt med nye oplevelser og indtryk! Siden vi ankom har vi haft en form for introdage, hvor vi har slappet af, hvilet ud, deltaget i div. arrangementer, og besøgt forskellige YMCA-projekter i byen. Det har været rart, at vi ikke blev kastet direkte ind i projektet, men har haft tid til at falde til.
I går besøgte vi det store Meenakshi-tempel her i Madurai. Det er en kæmpe turistattraktion og et meget helligt sted for hinduerne, hvorfor der var ufatteligt mange folk i templet. Der var en helt speciel stemning inden for murerne. Noget af det jeg vil huske bedst var da jeg skulle have min elefant-velsignelse. En elefant lagde sin lange og tunge snabel på mit hovedet, hvorefter jeg på hinduistisk vis var blevet velsignet.
Men nu skal hverdagen snart begynde! På onsdag skal vi begynde at arbejde på lektiecafeen. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang og ikke mindst til at møde børnene! At skulle undervise dem og lege med dem, er noget jeg længe har set frem til, og nu er det lige om hjørnet!
Det er mærkeligt, hvordan man på 8 dage kan vende sig til det heftige trafik, indernes intense stirren og lydene. Det føles allerede nu naturligt at skulle træde ud foran en motorcykel for at komme over vejen, eller stille op til billede i et tøjforretning. Det, der er sværest at vende sig til er at være så langt væk fra alle dem jeg holder af og plejer at omgåes i hverdagen! Hver dag sender jeg tanker hjem til Danmark :)
I går besøgte vi det store Meenakshi-tempel her i Madurai. Det er en kæmpe turistattraktion og et meget helligt sted for hinduerne, hvorfor der var ufatteligt mange folk i templet. Der var en helt speciel stemning inden for murerne. Noget af det jeg vil huske bedst var da jeg skulle have min elefant-velsignelse. En elefant lagde sin lange og tunge snabel på mit hovedet, hvorefter jeg på hinduistisk vis var blevet velsignet.
Men nu skal hverdagen snart begynde! På onsdag skal vi begynde at arbejde på lektiecafeen. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang og ikke mindst til at møde børnene! At skulle undervise dem og lege med dem, er noget jeg længe har set frem til, og nu er det lige om hjørnet!
Det er mærkeligt, hvordan man på 8 dage kan vende sig til det heftige trafik, indernes intense stirren og lydene. Det føles allerede nu naturligt at skulle træde ud foran en motorcykel for at komme over vejen, eller stille op til billede i et tøjforretning. Det, der er sværest at vende sig til er at være så langt væk fra alle dem jeg holder af og plejer at omgåes i hverdagen! Hver dag sender jeg tanker hjem til Danmark :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar