Limbo Limbo Limbo Limbo...

Jep! Så er limbo kommet til Indien! Alt det kræver er en lang pind og et par danskere piger, der, fordi de ikke kan huske teksten til limbosangen, bare står og skråler: "Limbo, limbo, limbo, limbo, limbo, limbo...! Tro det eller lad være,- det var en stor success. Børnene forstod efter et par omgange konceptet med at skulle bøje overkroppen bagover og bøje ned i knæene for at komme under stangen. Om det var fordi de forstod min mærkelige illustrering med at bøje min stive krop bagover ved jeg ikke, jeg ved bare at det virkede og at børnene elskede det. Til sidst fandt de også rytmen i sangen og sang med, og det var tydeligt at se, at det var noget de aldrig havde prøvet før!



Kirstine og jeg kunne jo selvfølgelig ikke slippe for også at skulle under pinden, og det var da også til stor glæde for børnene, da vi stillede op i køen sammen med dem. Ud af øjenkrogen kunne jeg se de forventningsfulde blikke stå og tænke "Kan sådan en høj dansker virkelig komme under så lav en pind?". Men ja, det kunne hun og det resulterede i latter, klap og grin!
De efterfølgende dage har der igen og igen været børn, der har sagt "Limbo, Limbo", så jeg tror ikke, at det er sidste gang vi leger den leg med børnene!

Er det ikke fantastisk hvad en pind, en rusten stemme og en melodi man ikke kan huske teksten på kan gøre? Jeg synes det er værd at tænke over! :)