Uforglemmelige mäneder!

Sä er der kun 3 normale arbejdsdage tilbage för det for alvor gär lös med juleräs, besög af Kirstines familie og käreste og ikke mindst backpacking! Det er märkeligt, at 4 mäneder nästen er gäet, for selvom det föles som hundrede är siden vi landede i Madurai og förste gang mödte börnene, sä er tiden flöjet afsted. Jeg er blevet mange uforglemmelige oplevelser rigere. Oplevelser som jeg aldrig ville have väret foruden. Alle börnene, computereleverne, lärerne og staff har efterhänden fäet en helt speciel plads i mig. Det er svärt at forklare, hvad det helt präcist er for en fölelse jeg rejser herfra med. Det er en fölelse af at have givet lidt af mig selv for sä at have fäet det mere end dobbelt igen. Deres äbenhed, ärlighed og overskud er noget som jeg sent vil glemme. Og det er noget som jeg vil pröve at tage til mig til Danmark, da jeg tror at bäde danskerne og jeg som person kan läre af meget af det.



Jeg täller lige nu dage ned til at skulle backpacke. Det bliver fedt at opleve andre og nye sider af Indien. I 1 mäned kommer jeg til at leve i en rygsäk. Jeg skal ud og ride pä elefanter. Jeg skal opleve den pulserende trafik i Delhi og Bombay. Jeg skal smage nye retter og sanse nye dufte. Jeg skal pä kamelsafari i Thar-örkenen när Parkistan. Jeg när forhäbentlig at se foden af Himalayabjergene. Jeg vil ikke altid vide, hvor jeg skal sove. Jeg skal se det smukke Taj Mahal i Agra. Jeg skal rejse over lange afstande i tog og bus. Jeg skal slikke sol pä strandene i Goa. Alt det og meget mere bliver forhäbentlig (hvis alt klapper som det skal) mit liv fra den 29. december indtil den 27. januar! Jeg gläder mig!!!

Indimellem har folk spurgt mig, hvordan Indien er, og det har väret et ekstremt svärt spörgsmäl at svare pä, fordi Indien er sä mange ting. Indien er den smukke natur, men ogsä gaderne der flyder i skrald. Indien er den rige overklasse, der lever i luksus, men ogsä den fattige familie, der lever i et skur. Indien er larm og stöj, men ogsä skönhed og smuk musik. Indien er pulserende og energisk, men imellem ogsä stillestäende. Indien er tälmodighed, men ogsä hysterisk. Indien er overskud og smil, men ogsä tomme blikke. Der er dage, hvor man hader Indien og dage, hvor man slet ikke kan fä nok. Heldigvis har der väret flest dage, hvor jeg ikke kunne fä nok og jeg vil til en hver tid rejse fra Indien med en fölelse af kärlighed til dette land.

Indimellem leger jeg med tanken om at komme tilbage til Madurai og lektiecafeen om 5-10 är, for at se, hvor vores börn nu er henne, for at se om deres drömme er blevet näet og for at se om de er blevet endnu smukkere og mere energiske end dengang i efteräret 2009. De börn vil for altid föles som mine smä indiske söskende.

Jeg har aldrig väret god til at sige farvel, og det vil jeg heller ikke väre denne gang. Allerede nu bliver jeg trist ved tanken om den 22. december, hvor vi siger farvel til börnene for sidste gang.

Mit ophold her i Indien har väret mit livs oplevelse. Jeg vil aldrig glemme de ting jeg har lärt. De ansigter jeg har set. De ord, der er blevet sagt. De kram, der er blevet givet. De smil, der er blevet modtaget. Kort sagt: Jeg vil aldrig glemme Indien!