Det er sådan jeg tænker lige nu! Taskerne er så småt ved at være pakkede. De sidste afskedsknus er efterhånden givet. Medicinen er taget i de, forhåbentlig, rette mængder. Alligevel føler jeg mig lige nu mere på gyngende grund, end jeg nogensinde før har følt.
Sidst på eftermiddagen kører mor, far og jeg til København, hvor vi overnatter på et vandrehjem indtil i morgen. Kl 7.00 letter flyveren fra Kastrup mod Bruxelles. Fra Bruxelles flyver vi til Channai i Indien. Vi lander kl 23.00 indisk tid og skal vente i lufthavnen hele natten, indtil vi næste morgen kan tage et lokalfly til Madurai.
Det er en lang rejse, som jeg er meget spændt på. Jeg har fløjet én gang før, så det her bliver en udfordring. Jeg glæder mig til, at jeg står på indisk grund og kan koncentrere mig om arbejdet, børnene og landet, i stedet for at skulle koncentrere mig om flybilletter, forsikringer, lufthavne og bagage!
Tankerne flyver rundt i hovedet og ind imellem føler jeg et sus igennem kroppen, men selvom jeg er på kanten til at løbe skrigende væk, glæder jeg mig! Det bliver fantastisk!
Det er nu, det sker!!
onsdag den 26. august 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar